|
Domain Name Service. Betegnelse for en databasetjeneste, der til brug for den løbende Internet-kommunikation afgiver information om, hvilke computere der står bag hvilke domænenavne på Internet. Hver DNS-server afgiver enten de pågældende oplysninger selv eller foranstalter kontakt til de DNS-servere, der tilhører den pågældende Internet-leverandør. Uden DNS-tjenesten ville det være umuligt at kommunikere på nettet, da man i så fald ikke ville kende adresserne på de computere, der skulle kommunikeres til.
|